Pelspleje til Birma

Japansk Smørkam - 19 cm

Japansk Smørkam - 13 cm

Eksempel på hårtrimmer


En birmapels
I følge standarden skal birmaens pels være lang til halvlang, afhængig af de forskellige dele af kroppen:
Kort pels i ansigtet, voksende længere på kinderne ud til fuld krave, lang på ryggen og flankerne. Pelsen skal være "silkeagtig" i kvaliteten, dvs. at pelsen skal føles kold og blød, når man rører ved den. Der skal kun være lidt underuld.

Men i praksis kan der være stor forskel på hvordan en birmapels er. Den kan være lidt kortere eller længere, og den kan være meget stor og vamset. Underuld kan forekommer i større eller mindre grad. Især kastrater udvikler ofte en større pels end de fertile. Der er også stor forskel på hvor meget katten fælder. Behovet for pelspleje varierer derfor meget afhængig af kattens pelskvalitet og årstid.

Pelspleje er ikke kun for at have en smuk kat! Det handler i høj grad om trivsel for katten. En uplejet pels kan give en masse filterknuder, som hæmmer kattens bevægelser, og som gør ondt på katten.

Varieret behov for pelspleje
Nogle birmaer skal blot friseres godt igennem én gang om ugen, måske endda kun hver anden uge, mens andre birmaer med en stor pels, skal friseres dagligt eller måske 2-3 gange om ugen. I fældningsperioder, er det dog altid nødvendigt at frisere katten grundigt hver dag!

Det bedste redskab til pelspleje er en god stålkam!
De 2 "smørkamme", som er vist ovenstående, er super gode til både show OG den almindelige hverdagspleje - nøjes man med én kam, skal det være den store på 19 cm. Kammene er dyre i indkøb, men holder evigt. Der er mange andre, lidt billigere efterligninger, men de nævnte er absolut de bedste, fordi de glider så fint igennem pelsen. 

Smørkammene findes hos Pitstop - her kan købes alle nødvendige produkter pelspleje: PitStop for Pets


Er det nødvendigt at vaske en Birma?

Hvis katten ikke skal på show, så er det ikke nødvendigt at vaske en Birma. En Birma er meget renlig og kan godt selv holde sin pels ren uden at komme i bad overhovedet.


Show vask

Hvis din Birma skal på show, så kræver det bad af katten. Ét bad lige før show er normalt ikke nok - der skal mere til. Og der skal bruges en masse forskellige shampooer mm. Få hjælp af opdrætter til at komme godt i gang med showvask. Man skal vænne katten til bad fra den er lille.


Filterknuder
Det er vigtig at mærke efter filterknuder jævnligt og få dem fjernet. Man kan forsøge at klippe pelsfilterne af med en saks, men man må passe godt på ikke at klippe i huden, da den er ret elastisk på en kat og følger med op i en bue, når man trækker ud i en pelsfilter. Mange har haft den ubehagelige oplevelse at komme til at klippe i kattens hud. 


Det nemmeste og mest sikre er at bruge en hårtrimmer. Det er let at fjerne pelsknuden, det gør ikke ondt og katten kommer ikke til skade. Det betyder ikke noget, at der kommer en lille bar plet. Pelsen vokser hurtigt ud igen. På en showkat, skal man sikre, at der ikke kommer filterknuder og dermed bare pletter!

Nogle birmapelse danner mange filterknuder, selv om katten friseres ofte. Andre kan få filterknuder, fordi de ikke vil friseres, og så er det en ond cirkel, da katten, pga. filterknuderne, bliver endnu mere utilfreds med at skulle friseres. Tag derfor filterknuderne af med en trimmer inden katten friseres - hvis filterknuderne går ondt, når man begynder at frisere katten, vil den naturligt nok være utilfreds og stritte imod. Ved mange filterknuder hæmmes kattens bevægelser og/eller der kommer hudproblemer under pelsknuderne. Det er altså ikke kun af skønhedsmæssige årsager, langhårskatte skal friseres.