Lidt om genetik

Katte har 18 par "normale" kromosomer samt to kønskromosomer, som er XX for hunkatte og XY for hankatte. I alt 38 kromosomer eller 19 par. De eneste celler, der ikke indeholder 38 kromosomer, er sæd- og ægceller, som kun indeholder hver 18 kromosomer. Dvs. 18 som er halvdelen + kønskromosomet X eller Y.

Et Gen er en sekvens på et kromosom, der bestemmer en given egenskaber - fx pelsfarve. Genet indeholder DNA, som er meget lange molekylekæder, der tilsammen udgør katten og dens egenskaber.

Et gen forekommer altid parvis - disse to udgaver af genet kaldes alleler. Alleler er placeret på samme sted på begge matchende kromosomer.Genotypen er kombinationen af alleler - den kan være homozygot hvis der er tale om to ens alleler eller den kan være heterozygot hvis det er to forskellige alleler.

Kromosomer forekommer altid parvis, da katte altid får ét sæt fra sin far og ét sæt fra sin mor. Men de nedarves uafhængigt af hinanden og blandes tilfældigt. De følges ikke ad.

Alleler kan være dominante, recessive eller de kan være codominante.

De dominante gener er styrende og kommer til syne på katten. De recessive gener ligger der, men kan ikke ses. Når katten har et recessivt gen, er den bærer af den pågældende egenskab.Recessive gener kommer kun til udtryk, hvis de findes i par af to ens. Codominante alleler er jævnbyrdige.

Fænotypen er kattens udseende - dvs. alt det man kan se; farve, pelslængde, type og mønstre m.m.

Hvis katten er bærer af en recessiv egenskab, er kattens fænotype og genotype ikke ens, da den recessive egenskab undertrykkes af den dominante. Men det er altid genotypen, katten videregiver til sit afkom.

Betegnelsen for de forskellige alleler er sat i system med et bogstav - et stort bogstav for en dominant egenskab og et lille bogstav for en recessiv egenskab.

Nedenstående tabel viser hvorledes farkattens XY kombineres med morkattens XX. Afkommet vil statistisk blive 50 % hunner og 50 % hanner.

Eksempel for lang og kort pels

Genet for kort pels (L) dominerer over genet for lang pels (l).

En korthårskat har genotype (LL) eller (Ll). (Ll) viser at katten er bæreraf det recessive gen for lang pels. Så to korthårskatte kan godt få et afkom med lang pels. Det kræver bare at begge er bærer af genet for lang pels - og at begge giver det videre til deres afkom.

En langhårskat har altid genotype (ll). (l) er en recessiv egenskab, og der skal derfor være to ens, for at egenskaben kommer til udtryk. To langhårskatte kan således ikke fåkorthåret afkom.

I nedenstående eksempel er morkat langhår (ll) og farkat er korthår og bærer af langhår (Ll). Der vil statistisk komme 50 % korthårskillinger, som begge er bærer af langhår, og 50 % langhårskillinger.