Den Hellige Birma - temperament

For de fleste mennesker, som ønsker at dele livet med en kat, er temperamentet en vigtig del i valget af netop den kat man ønsker. Birmakatten kan beskrives som mild og kærlig, selskabelig uden at den er meget påtrængende. En klog kat, som er meget menneske glad. En Birma er ofte hengiven overfor sin ejer og elsker at ligge tæt på ejeren og ved nattetid er sengen et yndet sovested.

Birmakatten går godt i spænd sammen med børn, da den er meget glad og legesyg. Den er meget selskabelig og en udpræget familiekat. Også for birmakatten er der forskellige individer og personligheder, men i store træk er de fleste birmakatte meget ens. Skal man sammenligne med andre racer, så er det almindelig kendt, at siameser- og orientalerkatte er livlige og meget intensive i hvad de gør. Deres modsvar er perserkatte, som er kendt for at være rolige og flegmatiske.

Birmakatten har et temperament, som ligger midt mellem disse 2 racer. Men elsker at være centrum for begivenhederne. De elsker hvis man leger med dem, men kan godt finde på at lege selv. De er udpræget nysgerrige og følger meget med i, hvad der sker og sætter stor pris på at deltage. Det er en meget social race, og kattene vasker hinanden i stor grad - mere end man ser hos andre katteracer.

Birmakatten er ukompliceret og har en stor tilpasningsevne. Den bør dog ikke være alenekat hos mennesker, der er væk hjemmefra det meste af dagen.En løsning kan være at anskaffe to katte - ikke nødvendigvis endnu en birma, da den også trives fint sammen med andre katteracer, herunder huskatte. Birmakatten passer godt til børnefamilier, da den heller ikke behøver så meget ro. Den knytter sig mere til sine mennesker end til boligen og er derfor nem at have med ud og rejse. Birmaen er ikke en udekat, da den er alt for tillidsfuld og ude af stand til at tage sig i agt for de farer der lurer. Har den mulighed for at blive luftet i en lukket have eller løbegård, er det en rigtig god løsning.

Røde og tortie katte:

Den røde farve hos katte er kønsbundet og er placeret på X-kromosomet. Nedarvingen bliver derfor ikke ens på begge køn.

Hunkatte har kromosomerne XX - hankatte har kromosomerne XY. Det røde gen er specielt ved kun at hæfte sig ved X kromosomet og benævnes (O) for orange. Det ikke-røde gen benævnes (-).

En rød hunkat: X(O) X(O)
En tortie hunkat: X(O) X(-)

En rød hankat: X(O) Y
Anden farve hankat: X(-) Y

En han- og hunkat giver hver et kromosom videre til deres afkom. En rød hunkat vil derfor altid lave røde drengebørn. En tortie hunkat kan lave både røde hankillinger og anden farve hankillinger.

En rød hankat kan derimod ikke lave røde hankillinger, hvis ikke morkatten er bærer af
rødt - altså enten rød eller tortie. Det røde gen til hankillinger skal komme fra morkatten.

En rød hankat kan kun give sit røde gen videre til pigekillinger.
En tortie vil derfor altid være en hunkat, medmindre der er tale om kromosomfejl.

I nedenstående skema, er der ikke taget højde for fortynder. Det vil sige, at "anden farve" kan være: brun, blå, chokolade eller lilla. Ligesom "rød" også kan være creme afhængig af om det er fortynder.