Løbetid, parring og drægtighed

Løbetid Hunkatte kommer som regel i løbetid første gang, når de er 6-9 måneder gamle. Om foråret kommer de tidligere i løb end den øvrige del af året. Katte er det man kalder "polyøstral" med én avlssæson. Det betyder at hunkatte kommer i løb i januar-februar og så fortsætter de med regelmæssige brunstcyklusser indtil september-oktober. Igennem vinteren kommer hunkatte ikke i løb medmindre det er indekatte, da avlssæsonen styres af den ændrede lysmængde. Indekatte kan fortsætte med brunstcyklusser hele året. Meget fertile hunkatte, kan komme i løbetid med 2-3 ugers mellemrum i lange perioder. Andre hunkatte går måske kun i løb et par gange om året. Hver løbetid varer typisk 4-12 dage. Inden selve løbetiden, er hunkatte i forbrunst, der varer 1-3 dage. I denne periode er de kælne og kontaktsøgende, men accepterer ikke parring, selv om hankatte tiltrækkes af dem. Man er sjældent i tvivl om hunkatte er i løbetid, da de, ud over at være meget kælne og kontaktsøgende, også er meget kaldende. Nogle hunkatte "larmer" en del mere end andre. Enkelte hunkatte er dog så stille, at det kan være svært at vurdere, om de er i løb. De kan lyde som en skovdue der kurrer. En hunkat i løb vil ofte gnide sig op af sin ejers ben og løfte halen til side. Klør man hende på ryggen, eller klapper hende blidt i bagdelen, vil hun skyde bagpartiet op og løfte halen til siden og "steppe" med bagbenene. Hunkatten er som regel klar til at blive parret på 2. dagen af løbetiden. Når hunkatten bliver parret, udløser den vaginale stimulation en ægløsning. Efter ægløsningen bliver hunkatten enten drægtig, ikke-drægtig eller pseudodrægtig (falsk drægtig/pseudogravid, som dog er sjældent hos katte). Bliver katten pseudodrægtig, kommer den i løbetid igen 40-50 dage efter parringen. Hvis hunkatten er ikke-drægtig, går hun hurtigt i løb igen, ofter inden for 2-3 uger. Efter en fødsel, går hunkatten som regel i løb en uge efter killingerne er afvænnet. Men hun kan meget vel gå i løb allerede mens killingerne er 8-10 uger gamle. Hvis hun kun har fået én killing, vil hun hurtigere gå i løb, end hvis der er mange killinger. Og igen er det lidt forskelligt fra hunkat til hunkat. Har hunkatten været på p-piller en periode, er det bedst at vente med parring til ca. 3 uger efter sidste p-pille. Hvis hunkatten går hurtigt i løb efter sidste af p-pille, kan det være en god ide at vente med parring til næste løbetid. Ved for hurtig parring efter p-piller, kan der være forskellige risisi. Giv ikke hunkatten loppekur hverken lige før parring eller efter under drægtigheden. Ved parringen holder hankatten fast i nakken, og han har ikke godt af loppemidlet. Det kan desuden give fosterskader! Små killinger kan heller ikke tåle loppemidlet. Parring En fertil hankat er meget opsat på at parre - og kan finde på at parre alle katte i nærheden. Med "alle" menes; andre fertile hanner, fertile hunner som ikke er i løb, kastrat hanner, kastrat hunner og sågar killinger. Dette giver naturligvis anledning til en del stress i katteflokken. Derfor er det bedst at hankatten bor alene og ikke sammen med resten af katteflokken. De fleste hankatte strinter desuden for at tiltrække sig hunner og for at afmærke deres territorie. I deres eget rum/hus, falder de mere til ro, og skal ikke hele tiden tænke på at skulle parre. Når rummet er deres, er behovet for at strinte ofte mindre.

Besøg hos dyrlægen til vaccine. Hankatten forsøger at parre sin egen 10 uger gamle killing. Han blev naturligvis stoppet straks efter billedet var taget.	Her en ok parring af en hunkat i løbetid. Hunkattene er som regel meget afvisende, og det kræver en tålmodig og dygtig hankat :-)
Når en hunkat kommer til parring, bliver hankatten meget tændt og fokucerer kun på hunkatten. Som regel er hunkatten lidt skræmt og meget "kostbar", og slår ud efter hankatten, når han gør tilnærmelser. Det kan godt være lidt svært for en hankat at lære parringskunsten. Nogle hanner er meget længe om det, og andre kan fra første forsøg. Hankatten "synger" for hunkatten og kalder på hende. Vores hankat er meget tålmodig og forsigtig. Han "synger" og er meget opmærksom og lader hunkatten få den tid hun har brug for. Som regel efter en ½ - 1 dag, så har han parret for første gang. Ved de første 1-4 parringer, er hunkatten stadig "kostbar" og meget sur og arrig, og det kan være en lidt svær opgave for hankatten. Men herefter bliver hunkatte meget villig til parring og gør sig selv til, og de bliver de bedste venner eller kærester om man vil. Lidt afhængig af hvordan det går, er det passende at lade hun- og hankat være sammen 3-4 døgn. I slutningen af parringen ved sædafgang, rejser der sig nogle modhagere på hankattens penis, så han kan fastholde hunkatten, mens der er sædafgang. Dette gør ondt på hunkatten, og man ser derfor, at hunkatten hvæser arrigt og nærmest skriger. Hunkatten slår efter hankatten og kan løbe efter ham for at slå yderligere. En erfaren hankat løber derfor, straks efter parringen, i sikkerhed og sætter sig parrat til modværge hvis nødvendigt. Det er selve stimuleringen ved parringen der giver hunkatten ægløsning. Det varer et døgn før befrugtningen finder sted. Derfor regnes drægtigheden 65. dagen fra dagen efter parringen. Video af parring: Zhenti og Rubina Video af parring: Zhenti og Ditte Video af parring: Zhenti og Umika Drægtighed Hvis hunkatten er blevet drægtig, kan man efter ca. 21 dage se, at dievorterne er let hævede og røde. Hos en flergangsfødende er det lidt tidligere. Med erfaring kan man ofte se det noget tidligere; dievorterne bliver lidt mere faste og strittende, og hunkatten opfører sig ofte anderledes. Blandet andet ved at spise oftere og mere end ellers. Drægtigheden varer ca. 65 dage. Hvor meget hunkatten tager på og hvor stor hun bliver, er meget forskelligt og er ikke et udtryk for, hvor mange killinger der er. Hunkatten har brug for ekstra næring under drægtigheden. Sørg derfor for, at hun får ekstra nærende kost, fx ved at give killingefoder. En drægtig hunkat må ikke udsætte for diverse giftige - som f.eks. dampe fra maling eller sprøjtegifte, da det kan give fosterskader. Det er muligt at få sin drægtige hunkat scannet, allerede når den er 18-21 dage henne. Her kan dyrlægen se, om hunkatten er drægtig og også hvor mange killinger der er. Længere henne i drægtigheden kan det være sværrere at se antallet af killinger, da de dækker for hinanden. Dyrlæge Anne Sørensen hos Fasanvejens Dyreklinik er dygtig til denne scannning. Sæt en fødekasse op til hunkatten allerede tidligt i drægtigheden, det giver ro for hunkatten. Især føstegangsfødende er meget hurtige til at lede efter et egnet fødested. Fødekassen skal sættes dér, hvor man fornemmer hunkatten gerne vil være, og hvor der er ro til at føde. Hvis der er flere drægtige hunkatte samtidig, skal der sættes en fødekasse op til hver - og gerne forskellige steder. Ikke alle hunkatte ønsker at føde tæt ved en anden.

	En fødekasse kan være udformet på forskellig vis. Men det skal være let at komme til under fødslen. De 2 ovenstående er rigtig gode, da de kan åbnes både foroven og fortil. I mangel af bedre, kan en flyttekasse med gaffatape også bruges. Her er den sat under en stol, så kattene ikke ødelægger den ved at hoppe op på den. Den forreste flap er lavet, så den kan slås ned. I fødekasserne er der en ca. 3 cm tyk skumgummimadras beklædt med stof. Herover er der et vådliggerlagen (som kun er på under fødslen) samt løse flonellagner/-tæpper, der kan kogevaskes.
Fostrets udvikling til killing
	Billede 1 Viser blæren, nyrerne samt livmoderen. Kattens livmoder er formet som et Y, hvor de to æggestokke (ovarierne), der producere hormonerne ligger dybest inde i kroppen for enden af Y´ets grene. Æggestokkene ligger gemt i en lille pose, som også kan være polstret med fedt, dette er dog især udtalt hos hunde.

Billede 2 Foster 16 dage efter befrugtningen a: foster b: fosterhinde c: livmodervæg d: blommesæk (der giver næring, indtil moderkagen og navlestrengen er tilstrækkelig udviklet) e: placenta (moderkagen) f: navlestrengen Billede 3 Efter 18 dage svinder blommesækken, og rygraden (g) udvikles Billede 4 Efter 22 dage fungerer navlestrengen og moderkagen, og lemmerne, hoved og øjne dannes


Billede 5 Fire uger efter befrugtningen har man en mini-killing på ca. 2½ cm med alle organer udviklet. Billede 6 Nu gror fosteret hurtigt, her 5–6 uger og nu 6 cm langt. Billede 7 Lige før fødslen, længden er nu fordoblet i forhold til billede 6.