Killinger

Se alle vores killinger her:

Kuld Perser   Kuld Birma2   Kuld Birma1

Her finder du en oversigt over alle Ohlsson killinger fra:
2020-2021   2018-2019   2016-2017   2014-2015   2011-2013   2007-2010

Vi bliver super glade for at få billeder fra killingernes nye hjem. Her vises fotos fra:
2020-2021   2018-2019   2016-2017   2014-2015   2012-2013   2007-2011

Værd at vide:
Vi lægger meget stor vægt på at opdrætte sunde og raske killinger med et super skønt temperament. Derfor er killingerne i hænder lige fra fødslen, og de bliver præget positivt og socialt frem til de flytter til deres nye hjem. Vi benytter kun kvalitetsfoder fra Royal Canin til både voksne og killinger. Killingerne vokser op i et ikke-ryger hjem. Læs her hvordan: Tobaksrøg skader din kat!

En familie-/kælekat koster 7.000 kr. og er inklusiv:
Stamtavle fra Mundikat / FIFé (som beviser killingen er en ægte racekat, og at opdrætter er underlagt regler for opdrættet).
1. vaccine og ormekur samt sundhedsattest fra dyrlægen.
Killingen er chipmærket og registreret i Dansk Katteregister.
Morkatten har "Agria Avl Sygeforsikring" som dækker eventuelle skjulte fejl og mangler hos killingen.
Killingefoder fra Royal Canin.
Kontrakt der sikrer både køber og sælger.
Skriftlig og mundtlig vejledning i pasning af killingen og den voksne kat.
Livslang hotline - du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

Vi giver 500 kr. i rabat pr. killing, hvis man har købt killing(er) hos os tidligere eller køber 2 killinger samtidig.

Man kan vælge at købe killingen med "hele pakken". Det vil sige inkl. gavekort til 2. vaccine og neutralisering hos vores dyrlæge i Valby Fasanvejens Dyreklinik Det koster 1.000 kr. ekstra for en hankilling (værdi 1.572) og 1.500 kr. ekstra for en hunkilling (værdi 2.227 kr.). Det anbefales, at vi tegner en "Altid Sygeforsikring" i Agria på killingen - tillægspris herfor vil være individuel alt efter hvad der aftales.

En killing, der sælges som familie-/kælekatte, skal neutraliseres senest, når den er omkring 6 mdr.
Vi sælger kun killinger til avl, til registrerede opdrættere. En killing kan være neutraliseret allerede inden flytning, hvis vi skønner det er en god ide for den enkelte killing og prisen vil være som "hele pakken".

En killing er først reserveret, når køber har besøgt os, og vi efterfølgende har indgået aftale om køb af killingen samt at reservationsgebyr på 1.500 kr. er indbetalt og modtaget hos os. Reservationsgebyr betales ikke tilbage, såfremt køber springer fra aftalen.

Læs her om: tidlig neutralisation

Vi sælger ikke killinger til frit løb. Udeliv er bestemt dejligt, også for en Birma, men der skal være en eller anden form for sikring af haven, en løbegård, indhegnet altan eller lignende. En Birma kan også sagtes lære at gå i sele og komme ud på den måde.

Killingerne kan tidligst flytte hjemmefra, når de er 12 uger. Vi holder dem gerne lidt længere, hvis der er behov for det. Det glæder os rigtig meget, når vi får lov til at høre om, hvordan det går med killingerne i deres nye familier, og vi er meget glade for at få billeder af dem :-) men det er naturligvis ikke noget krav.



Killingernes opvækst:
Vores killinger kommer trygt til verden i en fødekasse, hvor mormis passer sine små i 3-4 uger. Lige fra fødslen er de små i hænder flere gange dagligt - de er så søde og helt fantastiske, at vi kan slet ikke lade være :-) Og mormis elsker, når vi sidder hos hende og nusser med både hende og de små :-) Husets andre katte kommer også og kigger lidt, men de ved godt, at de skal holde sig lidt på afstand i starten.

Omkring 4 ugers alderen trænger de små til lidt mere plads. De kommer derfor i kravlegård i et par uger, hvor de lærer at spise fast føde og lærer at bruge en kattebakke. Kravlegården er så stor, at vi kan sidde hos dem. Det er SÅ hyggeligt - de små løber og leger på ens ben og kravler op ad ryggen for at sidde på skulderen og kigge ud i "den store verden". Efter et par uger, bryder de ud af kravlegården, og det er slut med denne første meget trygge og super dejlige tumleperiode :-)

Ved 6-7 ugers alderen får killingerne lov til at løbe frit i hjemmet. Det er en sjov tid. Nu er der virkelig fart på killingerne - de styrter af sted og leger og tumler, så det er en fryd :-) Mormis er i starten lidt frustreret, for hun har svært ved at holde styr på sine små ;-) På grund af den trygge og kærlige opvækst, er vores killinger meget sociale og kælne, ligesom de er naturligt nysgerrige og legesyge med mod på livet. De har tillid til mennesker, og har derfor let ved at falde til i deres nye hjem. Birma og Perser trives fint sammen og mødrene passer alle killingerne på tværs af racerne. Mødrene skælner ikke mellem mine og dine killinger - hverken når det er 2 birmakuld eller birma og perser sammen.

  

  

Som noget helt særligt, har Strauss sin egen side:  Strauss fortæller

Tilbage