Lidt om genetik

Katte har 18 par "normale" kromosomer samt to kønskromosomer, som er XX for hunkatte og XY for hankatte. I alt 38 kromosomer eller 19 par. De eneste celler, der ikke indeholder 38 kromosomer, er sæd- og ægceller, som kun indeholder hver 18 kromosomer. Dvs. 18 som er halvdelen + kønskromosomet X eller Y.

Et Gen er en sekvens på et kromosom, der bestemmer en given egenskaber - fx pelsfarve. Genet indeholder DNA, som er meget lange molekylekæder, der tilsammen udgør katten og dens egenskaber.

Et gen forekommer altid parvis - disse to udgaver af genet kaldes alleler. Alleler er placeret på samme sted på begge matchende kromosomer. Genotypen er kombinationen af alleler - den kan være homozygot hvis der er tale om to ens alleler eller den kan være heterozygot hvis det er to forskellige alleler.

Kromosomer forekommer altid parvis, da katte altid får ét sæt fra sin far og ét sæt fra sin mor. Men de nedarves uafhængigt af hinanden og blandes tilfældigt. De følges ikke ad.

Herunder ses eksempel på kromosomer med alleler og en DNA-streng
Nedenstående tabel viser hvorledes farkattens XY kombineres med morkattens XX. Afkommet vil statistisk blive 50 % hunner og 50 % hanner.

mor / far
X
Y
X
XX
XY
X
XX
XY

Alleler kan være dominante, recessive eller de kan være codominante.

De dominante gener er styrende og kommer til syne på katten. De recessive gener ligger der, men kan ikke ses. Når katten har et recessivt gen, er den bærer af den pågældende egenskab. Recessive gener kommer kun til udtryk, hvis de findes i par af to ens. Codominante alleler er jævnbyrdige.

Fænotypen er kattens udseende - dvs. alt det man kan se; farve, pelslængde, type og mønstre m.m.

Hvis katten er bærer af en recessiv egenskab, er kattens fænotype og genotype ikke ens, da den recessive egenskab undertrykkes af den dominante. Men det er altid genotypen, katten videregiver til sit afkom.

Betegnelsen for de forskellige alleler er sat i system med et bogstav - et stort bogstav for en dominant egenskab og et lille bogstav for en recessiv egenskab.

Eksempel for lang og kort pels
Genet for kort pels (L) dominerer over genet for lang pels (l).

En korthårskat har genotype (LL) eller (Ll). (Ll) viser at katten er bærer af det recessive gen for lang pels. Så to korthårskatte kan godt få et afkom med lang pels. Det kræver bare at begge er bærer af genet for lang pels - og at begge giver det videre til deres afkom.

En langhårskat har altid genotype (ll). (l) er en recessiv egenskab, og der skal derfor være to ens, for at egenskaben kommer til udtryk. To langhårskatte kan således ikke få korthåret afkom.

I nedenstående eksempel er morkat langhår (ll) og farkat er korthår og bærer af langhår (Ll). Der vil statistisk komme 50 % korthårskillinger, som begge er bærer af langhår, og 50 % langhårskillinger.

mor / far
L
l
l
Ll
ll
l
Ll
ll
EMS systemet
Et EMS nr. består af 3 store bogstaver efterfulgt af en eller flere små bogstaver. Der kan herefter forekomme et eller flere tal, som beskriver f.eks. mønster og øjenfarve. Bogstaverne EMS står for "Easy Mind System". Første del af koden, som er med store bogstaver, fortæller hvilken race katten tilhører. F.eks. SBI for Den Hellige Birma (Sacred Birman).

EMS nr. bruges i FIFe for en ensartet beskrivelse af kattens race, farve og mønster. Det er simpelt og logisk at bruge, da det er ens på tværs af racerne. F.eks. en EUR as 22 og en MCO as 22 er begge blå silver blotchedtabby. Den første er en Europe og den anden er en Maine Coon.

Se alle Birmaens farver og EMS nr. her Farveskema

Farve:

EMS kode:

Gen kode:

Brun (sort)

n

B- D-

Chokolade

b

b- D-

Cinnamon

o

b'b' D-

Rød

d

O- D-

Blå

a

B- dd

Lilla

c

b- dd

Fawn

p

b'b' dd

Creme

e

O- dd


I FIFe er Cinnamon/Fawn ikke godkent hos Birmaen, men er medtaget for helhedens skyld.

Grundfarve:

Fortynding:

Brun 

Blå

Chokolade

Lilla

Cinnamon

Fawn

Rød

Creme


Samtidig med "genkoden for farven" er der også en "genkode" for om katten er fuldfarvet eller den er fortynder. I nedenstående tabel vises både farvekode og kode for fuldfarvet/fortynder. I første linje er B/B udtryk for at farven er brun (sort) i både fænotype og genotype og D/D er udtryk for, at den er fuldfarvet i både fænotype og genotype.

DNA kode:
Farve / fortynder
BB - DD
Brun, ikke bærer af chokolade - fuldmasket, ikke bærer af fortynder
Bb - DD
Brun, bærer af chokolade - fuldmasket, ikke bærer af fortynder
BB - Dd
Brun, ikke bærer af chokolade - fuldmasket, bærer af fortynder
Bb - Dd
Brun, bærer af chokolade - fuldmasket, bærer af fortynder
BB - dd
Blå, ikke bærer af chokolade - fortynder
Bb - dd
Blå, bærer af chokolade - fortynder
bb - DD
Chokolade - fuldmasket, ikke bærer af fortynder
bb - Dd
Chokolade - fuldmasket, bærer af fortynder
bb - dd
Lilla - fortynder

Stort B er dominant i forhold til lille b - Stort D er dominant i forhold til lille d.

Både han- og hunkat skal være bærer af fortynder og begge skal give det videre til deres afkom, for at afkommet kan blive en fortynderfarve - blå, lilla og creme. Det samme gør sig gældende vedr. chokolade og lilla - begge skal være bærere af chokolade og samtidig give det videre til deres afkom, før der kan blive chokolade og lilla. Sort og chokolade kan være bærer af cinnamon.

mor / far
Bb
Dd
Bb
BB / Bb / bb
Dd
DD / Dd / dd

Som det fremgår af tabellen, kan 2 brune katte som begge er bærer af både chokolade (b) og fortyner (d) få afkom i de fire farver brun, chokolade, blå og lilla.

Tabbymønstre

Stort (A) er udtryk for at katten er Agouti - dvs. at tabbymønstret kan ses.
Lille (a) er Non-agouti og katten ser ensfarvet ud.

mor / far
AA
Aa
aa
AA
AA
AA / Aa
Aa
Aa
AA / Aa
AA / Aa / aa
Aa
aa
Aa
Aa / aa
aa

En masket kat, som Den Hellig Birma, har et "uspecificeret tabbymønster" (kode 21),
da man ikke kan se farven på kroppen og dermed ikke se hele mønstret.
Andre ikke maskede katte har et specifikt tabbymønster.

Blotchedtabby - 22

Makreltabby - 23

Spottedtabby - 24

Tickettabby - 25


Farvemønstre med hvidt

Katte kan være helt eller delvist hvide - de opdeles ud fra hvor meget hvidt der er.
Og koden herfor indgår i kattens EMS nr.

Van - kode 01  Her er udgør det hvide mindst 75% af katten.


Harlekin - kode 02 - Her udgør det hvide mindst 50 - 75% af katten.


Bicolor - kode 03  Her er udgør det hvide mindst 25 - 50% af katten.


Uspecificeret hvid - kode 09  Her er udgør det hvide mindre end 25% af katten.


Det røde gen

Den røde farve hos katte er kønsbundet og er placeret på X-kromosomet. Nedarvingen bliver derfor ikke ens på begge køn.

Hunkatte har kromosomerne XX - hankatte har kromosomerne XY. Det røde gen er specielt ved kun at hæfte sig ved X kromosomet og benævnes (O) for orange. Det ikke-røde gen benævnes (-).

En rød hunkat: X(O) X(O)
En tortie hunkat: X(O) X(-)

En rød hankat: X(O) Y
Anden farve hankat: X(-) Y

En han- og hunkat giver hver et kromosom videre til deres afkom. En rød hunkat vil derfor altid lave røde drengebørn. En tortie hunkat kan lave både røde hankillinger og anden farve hankillinger.

En hankat kan derimod ikke lave røde hankillinger, hvis ikke morkatten er bærer af
rødt - altså enten rød eller tortie. Det røde gen til hankillinger skal komme fra morkatten.

En rød hankat kan kun give sit røde gen videre til pigekillinger.
En tortie vil derfor altid være en hunkat, medmindre der er tale om kromosomfejl.

Rød far X(O) Y
Anden farve far X(-) Y
Anden farve mor X(-) X(-)
X(-) X(O) Tortie pige

X(-) Y Anden farve dreng
X(-) X(-) Anden farve pige

X (-) Y Anden farve dreng
Tortie mor X(O) X(-)
X(O) X(O) Rød pige

X(-) X(O) Tortie pige

X(O) Y Rød dreng

X(-) Y Anden farve dreng
X(O) X(-) Tortie pige

X(-) X(-) Anden farve pige

X(O) Y Rød dreng

X(-) Y Anden farve dreng
Rød mor X(O) X(O)
X(O) X(O) Rød pige

X(O) Y Rød dreng
X(O) X(-) Tortie pige

X(O) Y Rød dreng

I ovenstående skema er der ikke taget højde for fortynder. Det vil sige, at "anden farve" kan være; brun, chokolade blå eller lilla afhængig af fortynder. Ligesom "rød" også kan være creme, igen afhængig af fortynder.

Tilbage